Vi bygger ikke bare boliger, men også nye fællesskaber

I sidste måned fortalte vi jer, at vi var i gang med at montere de første boliger ude på byggepladsen. Dette er nu sket, og vi glæder os enormt meget til, at foråret og solen for alvor kommer. Denne årstid er særligt dejlig,fordi græsset bliver grønnere og træerne springer ud. Mén foråret er også tidspunktet, hvor fliser, tag og facader kommer på Gaardhaverne.

Trods regn og blæst, fik vi i marts besøg på Skjeberg Allé, af Lokalavisen Taastrup.
Jesse Pörzgen, som er projektleder på Gaardhaverne, stod klar og viste dem rundt på byggepladsen hvor 1. etape af boligerne netop er blevet monteret.

Her er et lille uddrag fra interviewet med lokalavisen Taastrup.
“Her er alle familiesegmenter og aldersgrupper repræsenteret, og vi ønsker at skabe et boligområde, hvor folk mødes, og børnene leger sammen på de forskellige områder. Vi vil knytte områderne sammen, så de bliver tæt forbundet med blandt andet mindre kvarterspladser samt en større Bydelsplads og boldbane i midten af området, siger Jesse Pörzgen”

Forårsnyt

I trit med at foråret nu står og banker på døren, betyder det faktisk, at vi nu er så langt i processen, at det er blevet tid til at komme facadebeklædning på boligerne i etape 1. Boligerne beklædes med naturskifer. Beklædning af facaderne strækker sig over den næste måneds tid.

Undervejs arbejder vi også indvendigt i boligerne, hvor enkelte boliger nu allerede er blevet malet, gulvet er lagt og køkkenet er sat op. Endvidere bliver der arbejdet på at tilslutte forsyninger i boligerne, så der kan komme varmt vand til brusebadet.

I vores salgspavillon kan I allerede nu se et udsnit af hvordan beklædningen af facaden kommer til at se ud, samt se naturstenen til belægningen af stierne og gangarealerne.