fbpx

En mangfoldig by med det meste lige i om hjørnet

I Høje-Taastrup Kommune er mottoet ‘Tæt På’, fordi I som beboere i Høje Taastrup er tæt på lidt af det hele. I er tæt på storslåede naturperler i Hakkemosen og Hedeland Naturpark. I er tæt på et væld af sportsklubber, samt kultur- og fritidsaktiviteter lige fra teater til trail running. I er tæt på enestående indkøbsmuligheder i IKEA og indkøbscentret City2. I er tæt på den nemme hverdag.

Tæt på storbyen, tæt på naturen og tæt på lokalmiljøet

Høje Taastrup ligger nemlig perfekt, hvis I vil bo tæt på Hovedstadsområdet, men samtidig ønsker lokalsamfundets charme og fællesskab. Fra Høje Taastrup Station kan I være på Københavns Hovedbanegård på blot 16 minutter. Og med let adgang til motorvejen, er det nemt at komme både ud og hjem.

Sikker færdsel for store og små
De mange stisystemer, der forbinder Gaardhaverne med centrum, bringer jer sikkert rundt i området og videre til Det Grønne Strøg, et skønt, grønt område med masser af aktiviteter for alle aldersgrupper. Indenfor en afstand af kun en kilometer finder I desuden både folkeskole, gymnasium, underholdning og gode indkøbsmuligheder. En ren drømmeplacering for den moderne familie med en travl hverdag.

Afstande til Gaardhaverne

  • 0,5 km.: CITY 2
  • 0,9 km.: Høje Taastrup Station
  • 1,0 km.: Folkeskole + Gymnasium
  • 2,2 km.: Hakkemosen Naturområde
  • 2,7 km.: Taastrup Football Club
  • 3,5 km.: IKEA Taastrup
  • 20 minutter til Københavns Hovedbanegård